Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
  • Beskrivelse

    Med over 150.000 solgte eksemplarer af Linde BlueSpot er det blåfarvede advarselssignal blevet en vaskeægte succes for Linde. Over hele verden og i en bred vifte af brancher har kunder taget dette enkle og effektive LED-lys til sig – og bidrager dermed til at øge sikkerheden for både truckførere, medarbejdere og besøgende på virksomhedernes område.

    Det høje salgstal er skabt siden 2012, hvor Linde som de første lancerede BlueSpot på de globale markeder. Ideen er helt enkel: En kraftig LED-lyskegle på jorden advarer om, at eksempelvis en gaffeltruck nærmer sig og at der potentielt er fare på færde.

  • Spot på sikkerheden

    Naturligvis har der tidligere været advarselssystemer, men disse involverede typisk akustiske signaler. Lydene kunne både være irriterende, men også have en tendens til at blive ignoreret blandt baggrundsstøj på lageret. Med Linde BlueSpot blev der derimod skabt en visuel og markant lyskegle til både omvendt og fremadgående kørsel.

    Det patenterede Linde BlueSpot er udviklet som et enkelt, driftssikkert og fleksibelt sikkerheds-system. LED-lyset har ikke til formål at skræmme folk, men med sin intensitet at gøre opmærksom på den potentielle risiko. Linde BlueSpot har et lavt energiforbrug og udviklet til at kunne modstå miljøpåvirkninger som støv, regn, vibrationer mv. – og den enkle konstruktion kan tilpasses stort set alle typer transportmateriel.

    – Nogle gange er de mest enkle ideer også de mest virkningsfulde. Linde BlueSpot er et eksempel på denne tankegang. Der ligger stadig mange tekniske overvejelser og ingeniørmæssige beregninger bag opfindelsen, men i bund og grund løser det en grundlæggende sikkerhedsopgave på lageret. Tilmed er det muligt få indarbejdet denne ekstra sikkerhed med en relativt lav investeringsomkostning, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

  • Nye Linde-standarder

    Linde BlueSpot er ikke den eneste sikkerhedsfunktion, som nu er mere eller mindre standard inden for globalt sikkerhedsudstyr. Gennem årene har Linde udviklet systemer som Linde Load Management, Safety Pilot og Dynamic Mast Control, der hver på deres vis har løftet sikkerheden. Visionen er at mindske antallet af arbejdsulykker til nul og med nye innovationer arbejder Linde målrettet med dette ædle formål.

Bestil salgsmateriale

Udfyld formularen herunder og vi sender dig salgsmateriale på de ønskede maskiner.

Vil du vide mere?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige måde at løse dine logistikopgaver på