Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
Case Havneoperatøren Copenhagen Malmö Port AB (CMP) har valgt N.C. Nielsen som fast samarbejds-partner til deres værkstedsfunktion. Tre-fire servicemontører fra N.C. Nielsen har fast base på CMP-området i Københavns nordhavn, hvor de betragtes som ”egne medarbejdere” med dertil hørende faciliteter som indendørs værksted, reservedelslager, kontor og kantineordning.

N.C. Nielsen og CMP kender hinanden godt fra mange års samarbejde, og på den baggrund var det naturligt at udvide forretningsmodellen til også at omfatte den samlede værkstedsfunktion:

– Værkstedet er en vigtig funktion, der skal fungere optimalt i terminalens åbningstid. Hele året rundt. Vi har brug for en hands-on tilgang, brede kompetencer og et stærkt beredskab. Vores travle container-terminal stiller ekstreme krav til det kørende materiel. Så flåden af straddle carriers, empty stackere og gaffeltruck skal være fuldt funktionsdygtige hele tiden, fortæller Purchasing Manager Teis Lind fra CMP.

Fuld servicepakke – og fleksibilitet

N.C. Nielsens servicemontører klarer den fulde service på stedet, både når det gælder planlagt vedligehold og småreparationer. Ved de højloftede værkstedsbygninger er der etableret en kommandocentral, hvor en N.C. Nielsen servicemontør har ansvaret for dagens opgaver og løbende holdes statusmøder, hvor indsatsen koordineres.

– Ved at udlicitere værkstedsfunktionen kan vi koncentrere os om vores kerneområde, nemlig at levere optimal servicekvalitet til vores kunder. Vi har valgt at nedbryde nogle interne ”siloer” for at komme frem til fleksible partnerskaber – både omkring værkstedsfunktionen og flere af vores andre forretningsområder. Et tæt samarbejde handler i høj grad om, at vi får en fælles forståelse af endemålet om øget service for kunderne, understreger Purchasing Manager Teis Lind fra CMP

Service uden grænser

For N.C. Nielsen er CMP-samarbejdet et godt eksempel på konceptet ”Service uden grænser”, hvor kunderne hos N.C. Nielsen får tilpasset deres service præcist til det aktuelle behov – her i form af en samlet udlicitering:

– Tiden er moden til at gå dybere ind i virksomhedernes værdikæde og operere med stærkt kundetilpassede serviceløsninger. Vi vil gå langt for at yde den bedste service på markedet. Flere og flere af vores kunder og samarbejdspartnere ønsker et tæt og fleksibelt samarbejde, hvor de køber vores kompetencer i afmålte mængder. Teknisk service stiller store krav til opdaterede kompetencer på vores mange maskinmærker – og her kan vi byde ind med højt specialiserede teknikere til opgaverne, fortæller servicechef Ole H. Pirchert fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?

Kontakt vores servicechef Ole H. Pirchert, hvis du vil vide mere om denne pressemeddelelse.