Luk
N.C. Nielsen Gruppen søger en ambitiøs digital marketingkoordinator med forretningsforståelse, som vil være med til at udvikle vores online tilstedeværelse. Du bliver ansvarlig for det tekniske setup i forhold vores digitale markedføringsløsninger.

Vi søger en generalist, som kan arbejde med SEM, CMS, SoMe samt inbound og marketingautomation. Du bliver hjulpet godt på vej af dygtige kollegaer og samarbejdspartnere med stor indsigt og specialviden. Du skal arbejde på tværs i de to succesfulde BTB vækstvirksomheder: Scantruck og N.C. Nielsen. Som udgangspunkt skal du dele din arbejdstid ligeligt mellem Scantruck og N.C. Nielsen. Vi er et marketingteam, som består af 6 medarbejdere på tværs af virksomhederne. Vores primære mål er at skaffe varme leads til vores salgsafdelinger, og vi arbejder dagligt på at højne kendskabet, tiltrække nye kunder samt interagere med eksisterende kunder.

 

Arbejdsopgaver

• Udvikling og drift i forhold til det tekniske online marketing setup
• Taktisk og operationel medspiller i forhold til opsætning af flows og udsendelse af nyhedsbreve i Active Campaign med baggrund i relevante data fra vores CRM og ERP system.
• Arbejde med udvikling af Facebook lead annoncer og LinkedIn aktiviteter
• Monitorering og opfølgning på SEO og Google Adwords
• Udvikling, drift og tracking/analyse af vores websites
• Input til udvikling af online-aktiviteter
• Projektledelse af diverse online tiltag
• Daglige ad hoc opgaver i marketingafdelingen
 

Faglige egenskaber

• Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og har et godt overblik
• Du er generalist med bred erfaring inden for online markedsføring
• Du har gode formuleringsevner
• Relevant uddannelse, men der kan være flere forskellige indgange til jobbet
• Min. 3 års erfaring med “proven track record” fra relevant virksomhed eller bureau.
 

Hvad kan vi tilbyde?

Hos N.C. Nielsen Gruppen er der ikke langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring, kantineordning, pensionsordning og løn efter kvalifikationer.
 

Søg jobbet

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning til os på job@nc-nielsen.dk

Har du spørgsmål, kan du kontakte group marketingchef Bjørn Fuglsang på mobil 27 87 04 04.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgninger læses løbende og start vil være hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Vi søger hele tiden dygtige og engagerede medarbejdere og slår løbende nye stillinger op på vores jobsite. Passer denne stilling ikke til dig, kan du se vores andre ledige stillinger her.

 

Om N.C. Nielsen Gruppen

N.C. Nielsen Gruppen består af virksomhederne Scantruck og N.C. Nielsen og beskæftiger tilsammen 500 medarbejdere og har en omsætning på over 1,8 mia. I de to virksomheder forhandler og servicerer vi teleskoplæssere, entreprenørmaskiner, gaffeltruck, reachstackere og terminaltraktorer.

Se meget mere i vores profilfilm herunder.
 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Bjørn Fuglsang.