N.C Nielsen Gruppen, som består af Scantruck A/S og N.C. Nielsen A/S, ansætter løbende elever på vores værksteder, som ligger i Skive, Ringsted og Balling. Som lærling får du en periode i begge virksomheder, og uddannelsen kombineres med ophold på Erhvervsskolen i Års.
Som lærling på vores værksteder bliver du en del af et stærkt og engageret team af mekanikere, som brænder for det, de laver. Som lærling hos os er du garanteret en udfordrende og alsidig hverdag i en virksomhed i vækst. Vi sørger for at skabe rammerne, som sikrer, at du i løbet af din lærlingeperiode får indgående kendskab til alle facetter af jobbet som entreprenørmaskinmekaniker herunder klargøring, fejlsøgning og renovering af blandt andet entreprenørmaskiner,
teleskoplæssere, truck og lagerteknik mm. Arbejdstiden vil være mandag til onsdag fra kl. 6.00 – 14.45, torsdag fra kl. 6.00 – 15.00 og fredag fra kl. 6.00 – 11.00.
Alle ansøgere skal have 2 ugers praktik, 1 uge ved Scantruck og 1 uge ved N.C Nielsen, hvor du vil få mulighed for at prøve kræfter med jobbet i begge virksomheder. Derefter udvælges i fællesskab de kandidater vi mener passer bedst i virksomheden, ud af den pågældende pulje af ansøgere. Praktikkerne afholdes typisk forår/efterår (mellem uge 7-15 og 37-45).
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Lars Laursen.