Luk
På grund af travlhed søger vi hurtigst muligt en dygtig og selvstændig, mekaniker til vores værksted i Nordhavnen. Har du en baggrund og uddannelse indenfor auto-, elektronik-, traktor-, entreprenør- eller lastvogne, så vil det være en fordel.

Om jobbet på værkstedet

Du bliver en del af et stærkt og engageret team af mekanikere, som brænder for det de laver. Fra det veludstyret værksted i Nordhavnen, bliver du ansvarlig for reparation, servicering og vedligeholdelse af, Terex straddle carriers, Terberg terminaltraktorer, KoneCranes containertruck samt Linde gaffeltruck.
 
Med reference til servicelederen får du ansvaret for at repræsentere N.C. Nielsen ude hos storkunden. Du får en meget selvstændig og alsidig hverdag, hvor du med udgangspunkt fra værkstedet planlægger din egen hverdag og sørger for at holde maskinparken kørende.
 
 

Bliv en del af N.C. Nielsen holdet

Vi lægger vægt på, at du har hænderne skruet rigtigt på, og har hovedet med i alt hvad du gør. Du har en naturlig og glødende interesse for kundepleje, og i stand til at planlægge dine egne opgaver. Jobbet kræver også, at du er fortrolig med gængse it-programmer og betragter din computer som et naturligt redskab i hverdagen.
 
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lægger stor vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring, sundhedsordning samt medlemskab af vores aktive personaleforening.
 
 

Søg jobbet

Lyder jobbet som noget for dig, så venligst send din ansøgning hurtigst muligt til job@nc-nielsen.dk Har du spørgsmål til jobbet er du naturligvis meget velkommen til at kontakte serviceleder Casper Rønnebæk Andersen på 99 83 83 86 eller servicekoordinator Lasse Rune Hill Larsen på 99 83 83 76. Ansøgninger behandles løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
 
Vi søger hele tiden dygtige og engagerede medarbejdere og slår løbende nye stillinger op på vores jobsite.
Passer denne stilling ikke til dig, kan du se vores andre ledige stillinger her.
 
 

Om N.C. Nielsen A/S

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 240 medarbejdere og en årlig omsætning på over 750 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, Konecranes, Seacom m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

Se meget mere i vores profilfilm herunder.
 
 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Casper Andersen.