Jobbet består i indkøring, service, reparation og fejlfinding på AGV (Automated Guided Vehicle) og VNA (Very Narrow Aisle) maskiner. Opgaverne kommer til at spænde bredt indenfor automation og programmering. Der vil være et særligt fokus på PLC og digitale styringer. Hverdagen vil blive meget alsidig fra fejlsøgnings- og reparationsopgaver til mere rutineprægede servicebesøg.
Med tiden vil du blive en del af vores tekniske supportgruppe og dermed også assistere ved fejlfindingsopgaver og løsninger på vores øvrige produkter. I jobbet indgår også afløsning ved udkald eller telefonisk support udenfor normal arbejdstid af de ovennævnte specialprodukter. Der vil selvfølgelig være en grundig oplæring, som primært vil foregå i Danmark og Tyskland.
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Servicekoordinator Casper Andersen.