Luk
Er du en dygtig mekaniker der kan lide at arbejde selvstændigt og har du lyst til at være en del af en professionel montørflåde, så er det dig vi søger. Er du bosat i Midtjylland, gerne nær Silkeborg/Galten, så er det helt perfekt.

Vil du have frihed under ansvar?

Du bliver en del af et stærkt og engageret team af servicemontører, som brænder for det de laver. Med reference til din serviceleder får du ansvaret for at repræsentere N.C. Nielsen ude hos kunderne. Du får en selvstændig og alsidig hverdag, hvor du med udgangspunkt fra din hjemmeadresse planlægger din egen hverdag. Med en veludstyret servicevogn består arbejdet af servicering og reparation af både Linde, Konecranes og Terberg maskiner, men også andet udstyr i vores brede sortiment.
 
 

Bliv en del af N.C. Nielsen holdet

Vi lægger vægt på, at du har hænderne skruet rigtigt på, og har hovedet med i alt hvad du gør. Du har en naturlig interesse for kundepleje og er i stand til at planlægge dine egne opgaver og så er du naturligvis fortrolig med at bruge PC.
 
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring samt medlemskab af vores aktive personaleforening.
 
 

Søg jobbet

Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte regionschef Søren Foged på tlf. 20 81 44 15.
Lyder stillingen som noget for dig, så kan du sende din ansøgning med det samme på job@nc-nielsen.dk
 
Vi søger hele tiden dygtige og engagerede medarbejdere og slår løbende nye stillinger op på vores jobsite.
Passer denne stilling ikke til dig, kan du se vores andre ledige stillinger her.
 
 

Om N.C. Nielsen A/S

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 240 medarbejdere og en årlig omsætning på over 750 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, Konecranes, Seacom m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

Se meget mere i vores profilfilm herunder.
 
 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Søren Foged.