Pressemeddelelse Langt de fleste af os bruger teknologien hver eneste dag, ofte uden at være opmærksomme på det. Vi taler her om Lithium-ION batterier, der findes i alt fra mobiltelefoner, over ledningsfrie boremaskiner og til Tesla-biler. Batterierne har for længst holdt deres indtog inden for intern transport og et stigende antal kunder vælger nu løsninger med Lithium-ION.

Hos N.C. Nielsen hersker der ingen tvivl om, at Lithium-ION er fremtidens innovative batteri-teknologi. Derfor har N.C. Nielsen etableret en intern batteriafdeling, hvis hovedformål er at udvikle kundetilpassede Lithium-ION løsninger. Batterierne bliver skræddersyet til opgaven i intervallet 24-80 volt og mellem 150-1.000 ampere og leveres med et indbygget BMS-styringssystem.

Højeffektive batterier

Fordelene ved Lithium-ION batterierne er mange. De har en høj energitæthed, så der går længere tid mellem ladningerne end ved traditionelle blysyrebatterier. Et Lithium-ION batteri udnytter 90% af kapaciteten i batteriet, oplader hurtigere end andre batterityper, kan mellemlade ved pauser og skal modsat traditionelle blysyrebatterier ikke udskiftes:

– En løsning med Lithium-ION batterier betyder, at man i virksomhederne ikke behøver plads-krævende laderum eller skiftebatterier. Øvelsen med at skifte de traditionelle blysyrebatterier flere gange dagligt er overflødiggjort. Med Lithium-ION batterier skal truckføreren basalt set blot sætte laderen i stikket ved pauser og arbejdsophør, pointerer teknisk direktør Per T. Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

Lithium-ION lever længere

Lithium-ION batteriet har 80% af sin oprindelige kapacitet efter 3.000 opladninger og 50% af kapaciteten ved op til 8.000 opladninger. Til sammenligning kan et traditionelt blysyrebatteri klare 6-700 opladninger uden vedligehold og maksimalt 1.500 opladninger med vedligehold af cellerne. Lithium-ION batterier holder derfor i hele truckens levetid, mens blysyrebatterier skal skiftes 2-3 gange i truckens levetid.

Grøn omstilling

Mange N.C. Nielsen-kunder vælger også Lithium-ION batterier med grønne og miljørigtige argumenter. Det skyldes, at batterierne ikke indeholder skadelige tungmetaller, udnytter energien mere effektivt, sparer plads i virksomheden og kan bortskaffes på miljøvenlig vis, når de engang er brugt op. Alt i alt vurderer Per T. Nielsen, at Lithium-ION batterier får en stigende betydning fremover:

– Vi forventer at et stigende antal eldrevne køretøjer vil bruge Lithium-ION batterier i fremtiden. Vi tilpasser batterierne til alle former for intern transport og kan også levere batterier til blandt andet golfvogne, Logistic Trains og skibe. Vi følger med i forskningen inden for Lithium-ION teknologien og forventer flere nyskabelser omkring trådløs opladning og nye energitætte Lithium-ION celler. Det er en meget spændende udvikling, og vi har helt sikkert ikke set det sidste på den front.

Vil du videre mere?

Så kontakt...

På nc-nielsen.dk bruger vi cookies for at forbedre din brugeroplevelse.AccepterLæs mere om vores brug af cookies