STOR ONLINE AUKTION - 4. TIL 6. NOVEMBER 2019 - Gå til auktion

Pressemeddelelse Udlejningsfirmaet PNO i Sverige har sat sig det mål at blive grønnest i transportbranchen. Derfor står Terbergs eldrevne terminaltraktorer højt på ønskesedlen.

– PNO udlejer ikke kun trailere længere, siger Antonio Ludvigsson, indkøbschef og miljøansvarlig for PNO i Sverige. Vores mål er meget mere end bare et produkt eller en serviceydelse. Vi skal ikke være den bedste virksomhed i branchen, men derimod den bedste virksomhed for Jorden!

Startsignalet til revurderingen kom, da PNO-gruppens administrerende direktør Jacob Lee Ørnstrand gik ud til hele virksomheden og gjorde det klart, at der skulle gøres en ekstra indsats. Nu. Selvfølgelig havde PNO, som så mange andre virksomheder, en miljøpolitik. Men den blev håndteret lidt halvhjertet.

– Med Ørnstrands nye initiativ var der ingen grænser, fortsætter Antonio. Det gør ikke noget, at det koster noget nu, hedder det fra ledelsen. Det vil give overskud i sidste ende.

Hos Terberg Scandinavia har Antonio bestilt to nye eldrevne Terberg terminaltraktorer.

– Vi vil blive de første i Jönköping og Helsingborg med eldrevne traktorer, som derudover oplades med solenergi. Du kan ikke finde en renere maskine i dag.

PNO har allerede fire ældre Terberg-maskiner, der er ved at blive udskiftet. Fornyligt blev der leveret tre Terberg YT 222, som har trin 4f motorer. PNO får også en RoRo-maskine Terberg RT, som leveres i august i år.

Sidst på året vil leveringen af maskiner med trin 5 motorer, som har et endnu mere raffineret rensningssystem til udstødningsgas, begynde. Forsøg har vist, at den største del af udstødningsemissionen sker, mens traktorerne kører i tomgang, og chaufførerne ikke er til stede. Nu har alle YT-maskiner automatisk slukning efter fem minutters tomgang.

– Terbergs eldrevne terminaltraktorer er imponerende, siger Antonio, som har været i Danmark for at prøvekøre dem. Nu venter jeg på 2. generation, som bliver en helt ny maskine med bedre funktioner, virkningsgrad og ydeevne. Jeg er blevet lovet, at jeg bliver den første til at få mine to maskiner.

Eldrift efterspørges mere og mere fra alle sider, bekræfter Terberg Scandinavias distriktschef Per Löthner.

– PNO er en særlig kunde for os i og med, de er tydelige med, at de tager miljøet meget alvorligt, siger Per. De gør deres ideer til virkelighed. På den måde er PNO en kunde, som udfordrer os.
De kræver eldrift, og de vil være først.

Leveringen af 2. generation af den eldrevne terminaltraktor vil begynde fra tredje kvartal næste år. Den kan arbejde i temperaturer fra minus 35 til plus 55 grader.

– El er fremtiden, og vi ser endnu kun begyndelsen af denne omstilling, fortsætter Per. Terberg kigger på alternative energikilder til terminaltraktorer, dels på brændselsceller og på forskellige batterityper, hvor vi også undersøger forskellige opladningsmetoder, hvor el-vejen kunne være en løsning. Terberg udvikler også autonome, altså selvkørende terminaltraktorer, og har nogle prototyper i drift, som på egen hånd henter og afleverer trailere.

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltrucks, terminaltraktorer og specialmaskiner. Virksomheden har flere end 240 medarbejdere og en årlig omsætning på over 725 millioner kroner. Virksomheden importerer og sælger køretøjer fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann m.fl. Maskinerne strækker sig fra små gaffeltrucks, store containertrucks og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

PNO er Nordens største udlejer af trailere, med en flåde på over 10.000 trailere. Hovedkontoret ligger i København, og der findes filialer i Helsinki, Oslo, Helsingborg, Jönköping, Horsens i Danmark og Venlo i Holland.

​Antonio Ludvigsson fremviser anlægget med solcellepaneler, der er en del af satsningen, der på sigt skal gøre PNO selvforsynende på el og dermed fossilfrit.

Vil du videre mere?

På nc-nielsen.dk bruger vi cookies for at forbedre din brugeroplevelse.AccepterLæs mere om vores brug af cookies