Luk

Revolutionerende ny styring af gaffeltruck

Et godt samspil fører og gaffeltruck imellem bliver stadigt vigtigere for at opnå effektive logistikprocesser og maksimal håndteringsydelse. Udover truckens ydeevne handler det først og fremmest om kørekomfort og intuitiv betjening, som er afgørende for, hvor hurtigt og effektivt transport- og lageropgaver kan løses. Det revolutionerende koncept bag Linde Steer Control erstatter det traditionelle rat, og der opnås ergonomi, brugervenlighed og køreglæde på et helt nyt niveau.

LINDE STEER CONTROL FÅS TIL FØLGENDE TRUCK:

Vil du kontaktes for mere info om Linde Steer Control?

Vil du gerne kontaktes og høre mere omkring Linde Steer Control? Lad os kontakte dig for en helt uforpligtende snak om jeres muligheder.

Linde Steer Control: Fuld kontrol

Linde Steer Control bryder fuldstændigt med konventionerne for, hvordan man styrer en truck. Det innovative koncept indeholder ikke et traditionelt rat men har i stedet enten et minirat eller et joystick, der er integreret i et ekstra armlæn i venstre side. Det betyder, at ratstammen er fjernet, og at betjeningen kræver langt mindre bevægelser. De mange fordele er åbenlyse - ikke mindst den reducerede fysiske belastning af føreren og bedre udsyn til gaffelspidserne. For maksimal præcision i alle bevægelser tilpasser Linde Steer Control automatisk styreelementets følsomhed i forhold til truckens hastighed. Derfor reagerer trucken forskelligt på den samme håndbevægelse afhængigt af situationen: Jo hurtigere trucken kører, desto mindre er hjulenes udslag. Jo langsommere trucken kører, desto større er udslaget.  

BETJENING, DER ER TILPASSET OPGAVEN: MINIRAT ELLER JOYSTICK?

Linde tilbyder to varianter af Linde Steer Control, der passer til en gaffeltrucks forskellige anvendelser. Minirattet og joysticket har hver deres fordele afhængigt af opgaven:

Minirat

Med sit grundlæggende betjeningsprincip svarer minirattet til det traditionelle rat. Takket være ligheden er det betydeligt nemmere for førstegangsbrugere at lære at bruge minirattet i forhold til joysticket. Til de sædvanlige opgaver i hverdagen, hvor gaffeltrucken skal køre og manøvrere mellem lager og produktion eller andre håndteringsopgaver, er minirattet det optimale valg til brugere med middel håndteringsintensitet og anbefales derfor som standarddesign.

Joystick

Joysticket kommer især til sin ret ved høj håndteringsintensitet. Det muliggør hurtige og kraftige retningsændringer, og det er en fordel under trange forhold, og når der ofte køres korte ruter med mange sving. Når joysticket slippes, retter styrehjulene sig automatisk op til at køre ligeud. Det er især praktisk, når føreren ofte skal køre i lange og smalle gange. Den automatiske opretning af hjulenes køreretning er også en fordel under start og lasthåndtering, som sker i en lige linje, som det ofte er tilfældet på bloklagre, drikkevarelagre og ved genbrug af papir.

Føreren bliver ét med trucken

Linde Steer Control supplerer Linde 2-pedal systemet og Linde Load Control. Tilsammen giver de tre betjeningskomponenter føreren en oplevelse af at være ét med trucken under arbejdet. 2-pedal systemet giver jævn acceleration og hurtig retningsændring. Føreren bruger højre hånd til at betjene Linde Load Control, som styrer alle vigtige mastefunktioner og med venstre hånd kan føreren styre trucken i alle retninger ved hjælp af Linde Steer Control.

Særligt velegnet til intensiv brugere

Takket være de reducerede bevægelser af den arm man styrer med, bidrager Linde Steer Control med betydelige ergonomiske forbedringer. Den reducerede fysiske belastning er især vigtig ved intensiv brug, hvor føreren tilbringer flere timer i træk i trucken. Den forbedrede ergonomi og den lette betjening er med til at øge den samlede produktivitet. Fordi føreren kan arbejde længere uden at blive træt eller miste koncentrationen, og for at fraværsprocenten på grund af langvarige fysiske skader vil også reduceres.

En komplet ny køreoplevelse

Linde Steer Control optimerer truckens ergonomiske funktioner og reducerer den fysiske belastning af føreren. De ergonomiske fordele omfatter:

Reducerede armbevægelser

Det traditionelle rat er fjernet, og truckens nye styringselement er integreret i det ekstra armlæn, som betyder at førerens underarm hviler i en afslappet position i den tid, trucken kører. Alle manøvrer styres af den mindste bevægelse med hånden. Da styringen kræver minimal bevægelse af armen, lettes især belastningen af skulder og albue, og førerens komfort øges i høj grad.

Mindre træthed

Der skal bruges væsentligt mindre armbevægelser til at betjene gaffeltrucken, hvilket forhindrer træthed og ensidig gentagen belastning af armen. Det vil især være mærkbart for førere, der tilbringer størstedelen af deres arbejdsdag i trucken. Den fysiske belastning ved hyppig manøvrering holdes på et minimalt niveau. Uanset den igangværende opgave kan føreren arbejde koncentreret og uforstyrret hele arbejdsdagen, og produktiviteten holdes på et konstant højt niveau.

Reduceret mental belastning

Da Linde Steer Control holder de bevægelser, der kræves til at styre trucken, på et minimum, kan føreren fuldt ud koncentrere sig om at manøvrere trucken.

Ergonomiundersøgelse: færre bevægelser, mindre belastning

For videnskabeligt at kunne bevise de ergonomiske fordele, som Linde Steer Control byder på, gennemførte Linde i 2022 en brugerundersøgelse sammen med Institut für Kraftfahrzeuge ved RWTH Aachen University og fka GmbH. Undersøgelsen omfattede 24 testførere, hvoraf de fleste kørte gaffeltruck i deres daglige arbejde. Undersøgelsens resultater viste tydelige fordele ved et minirat og et joystick. Bevægelsesanalyser viste klart og tydeligt, at begge varianter er med til at reducere bevægelse af armen i forhold til et traditionelt rat.

I undersøgelsen gennemførte førerne to identiske kørekurser, der omfattede typiske køremanøvrer som kørsel ligeud, passager med mange sving, manøvrering samt plukning, afsætning og stabling af gods. For at fastlægge skulderens, albuens og håndleddets bevægelser blev overkrop og arme optaget med et særligt kamera og analyseret. Resultatet: skulderen bevæger sig 25 procent mindre, albuen hele 45 procent mindre. Altså reduceres skulderens og albueleddenes belastning samt musklerne hele vejen op til nakken klart mindre.

Resultatet af bevægelsesanalysen stemmer overens med den subjektive køreoplevelse. For eksempel nævnte førerne, at den belastning, som de følte i skuldre og arme, var væsentligt lavere ved brug af minirattet og joysticket end ved brug af Linde-rattet.

UDSYN OG SIKKERHED

Linde Steer Control erstatter det klassiske rat. Der er ikke længere behov for en ratstamme, og udsynet gennem forruden ud til gaffelspidserne forbedres. Derfor er det også nemmere for føreren at håndtere gods, der står på gulvet.

Fremtidens betjeningssystem: Sikkerhed takket være Steer-by-Wire-teknologi

Linde Steer Control tager udgangspunkt i steer-by-wire-teknologi, hvor førerens styrekommandoer omdannes til elektriske signaler og videregives til de hydrauliske styringskomponenter. Det gør, at truckens hjul kan styres, selvom styrekomponenterne ikke længere er mekanisk forbundne til styreakslen. Til Steer Control har Linde udviklet et innovativt sikkerhedskoncept, der betyder sikker styring af trucken under alle forhold, også selvom der ikke er nogen form for mekanisk forbindelse.

Vil du vide mere?