Luk
N.C. Nielsen servicerer de fuldautomatiske Allison transmissioner, som bl.a. er monteret i lastbiler, busser, gravemaskiner, terminaltraktorer og andet kørende materiel. Allerede i dag kører Terberg YT terminaltraktorer med Allison transmission, så den avancerede teknologi er ikke helt ukendt for N.C. Nielsen.

Samarbejdet mellem Allison og N.C. Nielsen er først og fremmest knyttet til den service- og supportfunktion, som N.C. Nielsen tilbyder alle sine kunder – blandt andet gennem de over 100 kompetente servicemontører på vejene hver dag. En del af vores servicemontører er blevet specialuddannet til at kunne udføre de krævende opgaver med Allison transmission.

 

Service og reparation af Allison Transmissioner

Allison Transmission er den største globale producent af fuldautomatiske gearkasser og fremdriftsløsninger til tungere køretøjer som skraldebiler, brandbiler, terminaltraktorer, lastbiler og slamsugere.

Siden 2017 har N.C. Nielsen serviceret Allison Transmission i Danmark, på Grønland og Færøerne og hjulpet kunderne med at holde de avancerede transmissioner i funktion. Mange af verdens førende lastbilproducenter udvikler køretøjer med Allison Transmission på grund af den gennemprøvede teknologi, meget stabile ydeevne og driftssikre egenskaber. Disse egenskaber kommer særligt til sin ret ved køretøjer med mange starter og mange stop i løbet af en arbejdsdag – og generelt ved mange driftstimer.
 

Kontakt vedr. teknisk support

Har du brug for teknisk support kan du kontakte os på:

+45 27 78 78 92 hverdage kl. 7.00-17.00
+45 40 10 84 83 hverdage i weekender og på helligdage kl. 17.00-7.00
 

Kontakt vedr. reservedele

Har du brug for reservedele til allison produkter, sidder vi klar til at hjælpe dig på:

+45 99 83 83 84 hverdage 7.00-16.30 eller mail: reservedele@nc-nielsen.dk
 

Teknologien bag Allison Transmission er velkendt for N.C. Nielsen. Efter en årrække som servicepartner har N.C. Nielsen opbygget en stor faglig ekspertise omkring Allison Transmission på vidt forskellige køretøjer.

N.C. Nielsen tilbyder sikker, effektiv og hurtig service på Allison Transmission. Vores servicemontører, tekniske backup og reservedelslager er din garanti for teknisk service i særklasse.

– Vi står klar til at hjælpe, når der er opstået en akut teknisk udfordring på værkstedet. Vi rykker ud over hele landet med vores teknikere, der kender teknologien til bunds. Vi sørger samtidig for at holde vores serviceteknikere opdaterede på Allison-teknologien, så vi hele tiden leverer markedets højeste servicekvalitet, fortæller teknisk chef Henrik Fischer fra N.C. Nielsen.
 

Det får du hos N.C. Nielsen

  • Service og vedligeholdelse på højt teknisk niveau
  • Reparationer inden for den 2-årige garanti
  • Salg af nye Allison transmissioner
  • Salg af originale reservedele med hurtig levering
  • Salg af specialudviklet olie til transmissionerne
  • Salg af Chelsea-kraftudtag

Vil du vide mere?

Hør mere om de muligheder vi tilbyder i forhold til Allison transmissioner.