Luk
Case N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier har kørt i over et år hos Fibertex Personal Care i Aalborg. En ny truckflåde på 14 Linde el-truck og fire Linde stablere har stort set opereret i døgndrift siden foråret 2018, og resultaterne har vist sig i form af energibesparelse, høj præstationsevne og nemmere håndtering hos de mange truckførere, der på skift kører maskinerne.

Fibertex Personal Care gik grundigt til værks, da de i foråret 2017 nedsatte en styregruppe omkring den interne logistik i fremtiden. Den fik til opgave at skrive kravspecifikationer, udvælge leverandører, teste truckvarianter og anbefale om virksomheden skulle fortsætte med traditionelle blybatterier eller gå over til Lithium-ION batterier. Sidstnævnte gav anledning til en vis intern skepsis – og om Lithium-ION teknologien var det rette valg.

– I begyndelsen var vi forbeholdne over for Lithium-ION batterierne, og om de ville skabe nye og ukendte udfordringer. Forbeholdene har vist sig at være grundløse, da Lithium-ION batterierne fra N.C. Nielsen på alle måder lever op til det forventede. Efter et års tid kan vi konstatere, at batterierne fortsat kører med højeste ydeevne, har medført en energibesparelse på omkring 45.000 KwH og gjort opladningen mærkbart nemmere, fortæller Supply Chain Director Peter Reis fra Fibertex Personal Care.

Fibertex Personal Care havde i mange år kørt med traditionelle blybatterier i den eksisterende truckflåde. Det betød hyppige pauser på maskinerne, som skulle påfyldes med vand, have batterierne byttet jævnligt og desuden blev brugt af mange forskellige truckførere i virksomhedens treholdsskifte. Denne situation var ikke altid optimal i forhold til at udnytte truckflåden.

– Vi har udelukkende fået positive tilbagemeldinger på de nye truck og stablere. Vores truckførere er begejstrede for den nemme håndtering af Lithium-ION batterierne, hvor man kan sætte maskinerne til opladning i pauserne. Vi har installeret ekstra ladestik ved alle produktionslinjer, så det er nemt at finde en lademulighed. Desuden har der ikke været brug for vedligeholdelse på Lithium-ION batterierne, der hjælper med at holde logistikken kørende, fortæller Supply Chain Director Peter Reis fra Fibertex Personal Care.

N.C. Nielsen og Fibertex Personal Care har underskrevet en leasingaftale på truckflåde, service og Lithium-ION batterier, hvor N.C. Nielsen har garanteret færre driftsomkostninger, ingen vedligeholdelse, kort opladningstid og en lang levetid på mindst syv år, hvor Lithium-ION batterierne stadig skal kunne yde 80% af batteriets maksimale ydeevne i hele perioden.

Vil du vide mere?