Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
Case N.C. Nielsen har leveret ni fabriksnye Terberg RT223 terminaltraktorer til Fjord Line Danmark. Det norskejede rederi med dansk base i Hirtshals skulle udskifte hele flåden af terminaltraktorer. Det blev til et genvalg af Terberg, som gennem mange år har været det foretrukne mærke hos rederiet, der er afhængig af pålidelige, driftssikre og effektive maskiner til det daglige terminalarbejde.

Det går stærkt, når de fleksible kombinationsfærger fra Fjord Line lægger til kaj. Der er præcis én time til rådighed til at tømme skibet for passagerbiler, lastbiler, løstrailere, Roll-trailere, campingvogne, autocampere og andet dækslast på paller – og fylde lastdækkene op igen inden afgang. Her arbejder Terberg terminaltraktorerne på højtryk for at udskifte hele lasten på de 1,35 km lastmeter i skibets indre.

Komfort og kommunikation

Operationen med at ”vende” Fjord Line-færgen kræver et nøje sammenspil mellem mennesker og maskiner. Der bliver kommunikeret livligt på walkie-talkien, og takket være det lave støjniveau inde i Terberg-kabinen kan chaufføren hele tiden følge med i slagets gang og få bragt godset hen til de rette placeringer. Helt apropos har chaufførens samlede komfort været afgørende i genvalget:

– Vi passer godt på vores medarbejdere, så komforten var et vigtigt valgkriterie. De kører mange gange hen over rampen, hvorfor luftaffjedringen på maskinerne er afgørende. Støjniveauet er lavt, førerpladsen er vendbar med et enkelt klik, maskinerne accelerer lynhurtigt og så forurener de nye terminaltraktorer mindst muligt. Det er helt i tråd med vores miljøpolitik, udtaler Terminal Manager Karsten Gaardboe West fra Fjord Line Danmark.

Siden starten i 1993 har Fjord Line opbygget en grøn profil, som får stigende betydning på færger og i terminaler. Rederiets nyeste skibe, MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord sejler udelukkende på miljøvenlig, flydende naturgas (LNG), som giver langt mindre drivhusgasudledning end ved brug af traditionel tung råolie. Fjord Line er dermed på forkant med de nye og strengere udslipsbestemmelser, og de miljømæssige fordele er betydelige langs kysten og i de fire havne, som Fjord Line’s cruisefærger anløber. På både færger og terminalområder har man optimeret energiforbruget med blandt andet LED-belysning.

I 2018 blev Fjord Line vinder af Danish Travel Awards for det bedste passagerrederi.

Mangeårigt samarbejde

Genvalget af Terberg-maskinerne skal ses i sammenhæng med et mangeårigt samarbejde mellem N.C. Nielsen og Fjord Line. Udover de ni fabriksnye Terberg RT223 terminaltraktorer råder Fjord Line også over en større Linde-truckflåde, der hjælper til med mange interne transportopgaver, når færgen er i havn. Det tætte samarbejde spillede en stor rolle, da Fjord Line skulle beslutte sig:

– Vi har et sublimt samarbejde med N.C. Nielsen hele vejen rundt. De imødekommer vores ønsker på alle punkter, har en hurtig reaktionsevne og er gode til at følge op på aftalerne. Vi har tilknyttet faste montører. De kommer med kort varsel, hvis der opstår tekniske udfordringer og sørger for den almindelige vedligeholdelse. Vi oplever generelt en høj servicegrad hos N.C. Nielsen. Det har helt sikkert også været udslagsgivende for at genvælge Terberg-terminaltraktorer, udtaler Terminal Manager Karsten Gaardboe West fra Fjord Line Danmark.

Hos N.C. Nielsen glæder man sig over at kunne fortsætte samarbejdet med Fjord Line for yderligere en periode:

– Vi er glade for vores samarbejde med Fjord Line, som udvikler sig i en gunstig retning. Arbejdet på en færgeterminal stiller store krav til mandskab og materiel, hvor både terminaltraktorerne og forskelligt ekstraudstyr sikrer en effektiv transport ud og ind af skibene. Terminaltraktorerne til Fjord Line er blandt andet ADR-godkendt til farligt gods, har gaffeltræk til kærre og udviklet med en nedbygget skammel, så de kan køre med autobukke, udtaler produktchef Claus Lilleholt fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?