Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
Case Flere og flere N.C. Nielsen-kunder går med på den grønne bølge og vælger energirigtige, effektive, miljøvenlige og langtidsholdbare løsninger til intern transport. Det er også tilfældet hos XL-BYG Jens Schulz A/S i Svendborg, der har fået leveret fire eldrevne Linde E35 gaffeltruck, der indgår i en større truckflåde i det fynske byggecenter.

XL-BYG Jens Schulz A/S er Sydfyns største byggecenter med 118 medarbejdere, fire afdelinger og hovedsæde i Svendborg. Her findes administrationslokaler, otte store haller med over 40.000 varenumre og kæmpemæssige kørearealer, hvor syv egne lastbiler og en stadig strøm af håndværkerbiler skal forsynes med byggematerialer hver eneste dag.

Logistikken på den travle trælast fordrer en større truckflåde, der kan hjælpe til med at plukke, pakke, af- og pålæsse de mange køretøjer. Truckflåden består af 23 forskellige truck og palleløftere, der på skift betjenes af 20 faste truckførere og desuden egne lastbilchauffører. Det giver et stort kørselsbehov på de indre linjer og derfor arbejdes der på at optimere kørslen på forskellig vis.

– Vi har besluttet os for, at der ikke længere skal køre håndværkerbiler ind i hallerne. Samtidig er vi begyndt at skifte vores gas- og dieseldrevne truck ud med mere miljøvenlige Linde el-truck. De er støjsvage, nemme at komme ind- og ud af og har god kabineplads. Det tæller alt sammen i en travl hverdag, hvor truckførerne skal have de bedste betingelser for at udføre deres arbejde, fortæller truckansvarlig Henning Maibom fra XL-BYG Jens Schulz A/S.

Den grønne omstilling til eldrevne Linde-truck begyndte i 2016, hvor XL-BYG Jens Schulz A/S fik stillet en Linde E35 gaffeltruck til rådighed i en testperiode. De kendte N.C. Nielsen i forvejen, da de havde og fortsat har en række Linde-modeller og en eldrevet Combilift sideloader. Valget var derfor ikke svært og siden har XL-BYG Jens Schulz A/S købt Linde el-truck og Linde-stablere.

Skiftet fra diesel- og gastruck til eldrevne Linde gaffeltruck er et led i en række miljøtiltag, der gradvist bliver indført i alle byggecentrets afdelinger. Genanvendelse af plastemballage, miljøvenlig opbevaring af byggematerialer, LED-belysning i haller og på udendørs kørearealer og Linde el-truck med nul emission er nogle af grundelementerne i den fremadrettede strategi.

– Vi er ved at ændre kulturen i huset, så vi kan stå som gode eksempler på øget miljøbevidsthed internt og eksternt. Vi vil naturligvis gerne have tilfredse medarbejdere, og derfor tænker vi meget på arbejdsmiljøet. Blandt andre tiltag er vi derfor i gang med en udskiftningsplan, så vi løbende går fra diesel- og gastruck til el-truck. Vi kører udelukkende med el-truck i hallerne og mindsker dermed sundhedsrisikoen, udtaler adm. direktør Thomas Skovlund Madsen fra XL-BYG Jens Schulz A/S.

SE ALLE LINDE EL-TRUCK

Vil du vide mere?