Luk
Pressemeddelelse Det hører til sjældenhederne, at en virksomhed kører med det samme truckmærke i 43 år uden overhovedet at overveje andet. Ikke desto mindre er dette tilfældet hos Helligsø Teglværk, der i afdelingen i Ydby fik deres første Linde gaffeltruck i 1976. Det var det første teglværk i Danmark, der fik en Linde. Lige siden har de orangerøde truck klaret alle interne transportopgaver.

Helligsø Teglværk ligger naturskønt i de lerholdige bakker ned til Nissum Bredning i Thy. Værket har fremstillet mursten siden 1879. Helligsø Teglværk er dermed et af de ældste tilbageværende teglværker i Danmark. Årligt fremstilles omkring 20 millioner mursten i 60 forskellige varianter, hvilket kræver store mængder råmaterialer og masser af interne transportopgaver.

Linde truckflåde

Til at håndtere den interne transport opererer Helligsø Teglværk med seks Linde el-truck og fire Linde dieseltruck. Teglværket har netop indkøbt en fabriksny Linde H30 EVO dieseltruck fra N.C. Nielsen, der kører med lavt brændstofforbrug, lave vedligeholdelsesomkostninger og et lavt støj- og forureningsniveau. Trucken indgår i den samlede truckflåde, som holdes oppe i gear ved en løbende udskiftning af de maskiner, der har flest driftstimer på tælleren.

– Linde er tysk kvalitet, når det er bedst. Vi foretrækker Linde-mærket, da truckene er driftssikre, slidstærke og komfortable for vores truckførere, som ikke vil køre i andet. Vi har været tro mod Linde i flere årtier, da truckene fungerer upåklageligt med yderst sjældne nedbrud. Samtidig får vi udviklet ekstraudstyr, der passer præcist til vores transportopgaver, fortæller ejer Hans Christian Hansen fra Helligsø Teglværk.

Linde-truck siden 1976

Blandt de rutinerede truckførere på Helligsø Teglværk finder vi 67-årige Hans Peder Jensen. Han har samlet set været ansat 47 år i virksomheden, og er nu på nedtrapning med en 4-dages arbejdsuge på teglværket som truckfører og kvalitetsmedarbejder. Hans Peder har kørt Linde-truck siden 1976, først på i Ydby-afdelingen og siden på Helligsø Teglværk.

– Linde har været min trofaste makker i rigtigt mange år. Truckene har udviklet sig meget gennem årene, og det har været spændende at opleve den teknologiske udvikling, hvor truckene gradvist er blevet forbedret. Jeg nyder mit arbejde som truckfører, da der er stor frihed og variation i jobbet. Jeg vil gerne fremhæve de ergonomiske detaljer og høje førerkomfort inde i kabinen, som letter det daglige arbejde og gør Linde truckene til noget særligt, fortæller Hans Peder Jensen fra Helligsø Teglværk.

Historisk vingesus

Hos N.C. Nielsen glæder man sig naturligt nok over at have Helligsø Teglværk på kundelisten og at teglværket adskillige gange har foretaget genkøb af Linde:

– Det er historisk vingesus over Helligsø Teglværk, som har fremstillet mursten i mange generationer, og som i årevis har valgt at opgradere truckflåden med nye Linde-modeller. Vi er stolte over at være en del af deres virksomhedshistorie og løbende udvikling, hvor der kommer nye spændende facadeprodukter på markedet. På mange måder repræsenterer teglværket de samme kerneværdier som N.C. Nielsen selv og derfor er der basis for et stabilt samarbejde, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Vil du videre mere?

Kontakt salgsdirektør Allan Christensen yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

På nc-nielsen.dk bruger vi cookies for at forbedre din brugeroplevelse.AccepterLæs mere om vores brug af cookies