Luk
Case Hos HJHansen Genvinding er intern transport et strategisk valg. Med en samlet maskinflåde på 130 kørende enheder på de mange modtagepladser i Danmark og Sverige, bliver der løbende optimeret på maskin-sammensætningen. N.C. Nielsen har bidraget med to funklende nye Linde E80 el-truck til formålet hos den fynske virksomhed, der har hovedsæde på havnen i Odense.

Fra industri, kommuner og produkthandlere modtager HJHansen store mængder råstoffer. Det indsamlede jern- og metalskrot kontrolleres, sorteres og bearbejdes i et gigantisk shredder-anlæg, der behandler 150 ton i timen og sender det neddelte metalaffald videre til et raffineringsanlæg. Herfra sendes råmaterialerne videre ud til stålvalseværker i hele verden via Lindø Port of Odense.

 

– Valget af Linde E80 el-truck er et strategisk indkøb, hvor vi har ønsket at finde den rette balance mellem den tekniske kvalitet og det forretningsmæssige udbytte. Vi har naturligvis også skelet til det miljømæssige aspekt, da Linde-truckene er eldrevne og bidrager til den grønne omstilling, fortæller strategisk indkøber Ulrik Skafte-Pedersen fra SmartSource, der arbejder på projektbasis hos HJHansen.

HJHansen gennemførte et benchmark på maskinflåden. Efter beregninger, prøvekørsler og dialog var valget klart: To fabriksnye Linde E80 el-truck med løftekapacitet på otte ton og vende-aggregater løb med sejren. De er det miljøvenlige alternativ til traditionelle dieseltruck og den kraftfulde model er udviklet med stærke drivmotorer i forakslerne, hurtige løftemotorer og sikkerhed i form af en beskyttet kabine og smalle mastprofiler til optimalt udsyn.

– Vi er glade for vores nye Linde-truck. De kører rundt i relativt hårdt miljø med meget slidtage og skal stå distancen hver eneste dag. Det er første gang, at vi opererer med store el-truck på pladsen, og vi vil gerne gå videre ad denne vej. Truckene udmærker sig ved at være brugervenlige, driftssikre og komfortable for vores truckførere, fortæller teknisk chef Anders Siefert fra HJHansen Genvinding.

Hos N.C. Nielsen ser distriktschef Thomas Limbrecht gode muligheder for Linde el-truck til det hårde arbejde i udfordrende miljøer:

– Det kræver sin gaffeltruck at flytte rundt med jern- og metalskrot på en modtageplads, især når den er eldrevet. Derfor er vi meget glade for, at HJHansen har valgt N.C. Nielsen som samarbejdspartner og perspektiverne i Linde-mærket. Vi ser frem til at høste flere erfaringer og glæder os til den fortsatte og fælles dialog om løsningen.

 

SE ALLE LINDE EL-TRUCK

Vil du vide mere?