Luk
Case N.C. Nielsen har leveret to fabriksnye Linde E16 el-truck til Asiros Nordic i Sorø. De to gaffeltruck med vendeaggregat er vaskeægte allround maskiner, der sikrer den interne transport i den travle virksomhed, hvor en intens duft af bær, frugt, ingefær og hyldeblomst er en vigtig ingrediens i arbejdsmiljøet.

Asiros Nordic er en dansk ”farm to finish”-virksomhed, der fremstiller både konventionelle og økologiske produkter af naturens egne råvarer. På fabrikken i Sorø produceres både saft, koncentrat, ekstrakter og pulver, der eksempelvis bliver til drikkeklare ingefærshots, frugtsaft eller aromatisk bærpulver til brug af andre forædlingsvirksomheder i Danmark og udlandet.

Med virksomhedens ”Just-in-time”-filosofi skal produktionsanlægget hos Asiros Nordic holdes i gang døgnet rundt på alle hverdage – og ofte i weekenderne. Det gælder om at kunne levere til tiden og opretholde en fast forsyningskæde fra avlerne, gennem den forholdsvis korte produktionsproces og ud til kunderne, hvor der lægges vægt på høj produktkvalitet, sundhedsegenskaber og et fornuftigt prispunkt.

Asiros Nordic samarbejder tæt med kunderne. Der udvikles opskrifter på nye produkter, som passer til slutbrugernes smag i forskellige lande verden over. Til verdensmarkedet fremstilles således klassiske produkter med ingefær, hyldeblomst eller blåbær, men også nye helsevarianter som rødbede- eller grønkålsjuice er en del af udviklingsarbejdet.

Linde er overalt

Til de utallige interne transportopgaver har Asiros Nordic valgt N.C. Nielsen som fast samarbejdspartner gennem flere år. Seneste skud på stammen er en opdateret truckflåde, hvor to fabriksnye Linde E16 el-truck har erstattet tre udtjente gaffeltruck fra tidligere – hvor et eksisterende vendeaggregat er blevet monteret på en af truckene.

– Vi har valgt N.C. Nielsen og Linde-mærket, da det er kendt for en høj teknisk kvalitet, stabilitet og førerkomfort. Vi udnytter alle kvadratmetrene i virksomheden og har rigtig mange transporter hele tiden. Vores Linde el-truck kører med både tromler, kasser og IBC-containere – og veksler desuden mellem det kolde miljø i frysehuset og det fugtige miljø i vores produktionshal, fortæller produktionschef Lars Lykke Steensen fra Asiros Nordic A/S.

Tipper med aggregat

De to Linde E16 el-truck er en naturlig del af virksomheden, når der skal flyttes rundt på diverse paller, kasser og materialer. Den ene af dem er monteret med et vendeaggregat, så en stor beholder med bær eller frugt kan løftes op i højden og den værdifulde last tippes af i presseanlægget til videre forarbejdning. Trucken tager et sikkert greb om beholderen, tømmer denne for råvarerne og sænker den igen, inden beholderen skal rengøres.

Truckene kører også i fast rutefart ind og ud af fryselageret, hvor råvarer står opbevaret i kort tid, inden de skal forarbejdes. Linde el-truckene kører med emballager til tapperiet, færdigvarer til afhentning og bruges også til det forefaldende housekeeping-arbejde, der primært handler om at holde de indendørs kørearealer fri for paller, container, kasser og lignende.

– Linde el-truckene er stort set på arbejde hele tiden. De skruet godt sammen, så de uden problemer kan køre overalt og kan tåle fugt, varme, kulde og andre ydre påvirkninger. Samtidig nyder vi godt af vores tilknyttede servicemontør fra N.C. Nielsen, der kan tilkaldes med kort varsel. Vi har dog endnu ikke oplevet uforudsete nedbrud og jeg synes at Linde el-truckene fungerer upåklageligt, udtaler produktionschef Lars Lykke Steensen fra Asiros Nordic A/S.

Vil du vide mere?