STOR ONLINE AUKTION - 8. - 10. DECEMBER 2020 - Gå til auktion​

Luk
Case N.C. Nielsen præsenterer nu en ny generation af Linde modvægtstruck: Linde H20-H35/1202. Den nye gaffeltruck er udviklet helt fra bunden, gennemtestet med tysk grundighed og tager moderne truckteknologi til næste udviklingsniveau – både hvad angår effektivitet, brugervenlighed, sikkerhed, stabilitet og alsidighed.

Udsynet i den nye Linde gaffeltruck er stærkt forbedret. Det er lykkedes de tyske ingeniører at finde den rette balance mellem chassis-, kabine- og mastdesign, så truckføreren har et optimalt overblik fra trucken over lasten og arbejdsområdet. Summen af de mange designforbedringer og talrige advarsels- og assist-systemer giver en langt mere sikker kørsel.

En anden ny funktion i Linde 1202-serien er den forbedrede synlighed af informationer. Trucken kan forbindes direkte til virksomhedens flådestyringssystem, og truckføreren får alle relevante informationer til at udføre opgaverne, fx omkring løftehøjde, hældningsvinkel eller data om truckens tilstand. Niveauet for gennemsigtighed er steget for truckførere og flådeansvarlige.

Kabinekomforten er samtidigt blevet forbedret. Selve kabinerummet er blevet udvidet i højde og bredde, og der er blandt andet blevet bedre benplads. En lavere frontplade, panoramaudsigt gennem panserglasset i loftet, glasdøre i kabinen og overskuelige paneler med ergonomiske finesser er med til at øge den samlede førerkomfort i trucken.

Synlighed er lig med sikkerhed. Som standard er en Linde H20-H35/1202 født med både Linde Curve Assist, der automatisk sænker farten ved kurvekørsel og Linde Load Assist, der automatisk griber ind ved overlast eller hvis lasten befinder sig for langt fremme på gaflerne. Derudover tilbydes blandt andet Linde Safety Guard, hvor truck og fodgængere advares, hvis de befinder sig inden for samme sikkerhedszone – og farten på trucken sænkes automatisk derved.

– En forbedret synlighed giver mere kontrol. Og mere kontrol giver færre arbejdsulykker. Med den nye Linde 1202 modvægtstruck er synligheden væsentligt forbedret overalt på trucken. Det giver en helt ny oplevelse for truckføreren, som her tilbydes de bedst tænkelige arbejdsbetingelser til en travl hverdag. Synlighed handler både om at se – og om at blive set. Dette lever trucken i høj grad op til, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?

Kontakt salgsdirektør Allan Christensen for yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.