Luk
Pressemeddelelse N.C. Nielsen kan nu præsentere en helt ny generation af Linde modvægtstruck. Den nye serie af Linde-truck løfter overliggeren for avanceret truckteknologi og sætter nye standarder, når det gælder tilgængelighed, effektivitet og sikkerhed inden for moderne lagerlogistik.

Linde H20-H35/1202 er forberedt til fremtiden. Trucken er nyudviklet fra bunden og baseret på et omfattende analysearbejde, hvor omkring tusinde truckførere og flådeansvarlige fra 26 lande har udtrykt deres ønsker, forventninger og krav til morgendagens modvægtstruck. Dette innovative udviklingsarbejde har resulteret i det, som af mange betegnes som ”den perfekte truck”. 

En væsentlig nyskabende funktion er, at Linde H20-H35/1202 leveres med trådløs dataoverførsel som standard. Med strenge sikkerhedsstandarder overføres relevante køredata til en central filserver, som kan tilgås af N.C. Nielsen og deres kunder. Det gør det muligt at opdatere software i ”skyen”, hente data ved forebyggende vedligeholdelse og overvåge trucken løbende med fjerndiagnostik.

Øget udsyn og sikkerhed

Et ubegrænset udsyn er en vigtig forudsætning for hurtig, præcis og sikker varehåndtering. Derfor har Linde-designerne øget udsynet med 20% sammenlignet med foregående truckmodeller. Slanke A-stolper, asymmetrisk masteprofil, forstærket glastag og kabinedøre med store glaspaneler giver føreren panoramaudsigt og gør det nemmere at placere lasten med millimeterpræcision.

Sikkerheden er altid i højsædet hos Linde. Til alle truckmodeller tilbydes en bred vifte af advarsels- og hjælpesystemer, der aktivt forebygger ulykker og påkørsler. Det gælder Linde LED Stripes, VertiLight-belysning samt ”Linde Safety Pilot” og ”Linde Safety Guard”, der giver værdifulde oplysninger til truckføreren. Tilmed griber ”Linde Load Assist” aktivt ind, hvis grænsen for løftekapaciteten nærmer sig.

Teknologi til tjeneste

Den nye Linde truck har skarpt fokus på ergonomi og førerkomfort. Fodtrinnet til kabinen er lavt og bredt, det opvarmede førersæde kan indstilles med blandt andet justérbar rygstøtte og automatisk vægtjustering og kabinen er øget med ti centimeter taghøjde. Med et joystick ved armlænet styres alle vitale funktioner og som ekstra sikkerhed kører trucken i krybehastighed, hvis føreren ikke har spændt sikkerhedsselen.

– Vi har store forventninger til den nye Linde modvægtstruck. Der ligger et imponerende udviklingsarbejde bag trucken, og Linde har igen overgået sig selv med en højteknologisk modvægtstruck, der tapper ind i fremtidens industri 4.0-mindset. Vi glæder os rigtigt meget til at kunne præsentere denne spændende produktnyhed på det danske marked i begyndelsen af 2020, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

Linde H20-H35/1202-serien kommer i både diesel, gas- og naturgasversion. Truckene er opbygget med en kraftfuld Deutz-industrimotor, der overholder de skrappe EU Stage V-emissionskrav. En hydrostatisk transmission og Lindes velkendte to-pedal system sikrer en jævn og præcis kørsel og hurtige retningsskift – og hjælpesystemet Linde Curve Assist sørger for automatisk for en reduceret hastighed ved kurvekørsel.

SE MEGET MERE OM LINDE H20-35/1202-SERIEN

Vil du vide mere?