Luk
Case Soft & Teknik i Frederikshavn har vind i sejlene og den vækstorienterede virksomhed udvider lige nu de fysiske rammer til 2.400 kvadratmeter under tag. Udvidelsen har affødt et stigende internt kørselsbehov, så nu har N.C. Nielsen leveret en Linde E35/387 gaffeltruck og en fabriksny Linde D08/1160 dobbeltstabler til at understøtte fremdriften.

Grundtanken bag Soft & Teknik er at opbygge tætte partnerskaber, når de sammen med kunderne udvikler el-baserede styringer til fx store varmepumper, industrielle procesanlæg, energioptimering til boligforeninger eller til de såkaldte scrubbere, der vasker svovl ud af skibenes røggasser. Fokus er på innovation, fælles produktudvikling og meget høj kvalitet i den samlede teknikløsning.

De nye faciliteter vidner om stor aktivitet hos Soft & Teknik. I virksomheden arbejder der 75 elektrikere, ingeniører, programmører og tekniske tegnere og en stor del af staben er sendt afsted for at udføre tekniske opgaver i felten. På adressen i Frederikshavn bliver der kodet software, samlet el-tavler og udviklet skærmbaserede styringer, så løsningerne er klargjorte til at blive implementeret hos kunderne. 

– Vi udvikler os i takt med, at vores kunder udvikler sig. Vi opererer med en smal kundegruppe, der gør det muligt at have et tæt, langsigtet og innovativt samarbejde. Vi tror på, at ideer og produkt-udvikling trives bedst i et åbent samarbejde, hvor man gensidigt befrugter (selv om det er kundens citat bliver vi nødt til at finde et andet ord!) hinanden. Vi ønsker at være ”Best-in-Class” i branchen og satser målrettet på el-teknik fra øverste hylde, udtaler direktør Jens Chr. Kristiansen fra Soft & Teknik i Frederikshavn.

 

Kun det bedste

Holdningen til kvalitet og et højt teknisk niveau slog også igennem, da Soft & Teknik skulle vælge samarbejdspartner til den interne logistik. Markedet for truck blev screenet grundigt og der blev indledt en dialog med et par udvalgte leverandører, herunder N.C. Nielsen. Linde-mærket var i søgelyset på grund af sit omdømme, den tekniske kvalitet, sikkerheden og den fleksible funktionalitet omkring løfteopgaverne.

– Vi har valgt Linde-maskiner, da de på alle måder lever op til vores forventninger. Vi udvider virksomheden og har brug for at transportere endnu mere i højde og drøjde. Vi vil gerne være på forkant. Derfor har vi investeret i Linde-maskinerne til at flytte paller til og fra pallereoler, som en del af vores montagearbejde og som transportør af de meget tunge og kostbare installationer, fortæller Warehouse Manager Kennet Staginat fra Soft & Teknik.

Mindsker den samlede belastning

Ankomsten af en Linde E35/387 el-truck til de tungere transporter og en Linde D08/1160 dobbeltstabler var de første truck hos Soft & Teknik siden begyndelsen i 1995. Hidtil har virksomheden klaret sig med manuelle palleløftere, men de nye Linde-maskiner løfter den interne transport til næste niveau – og gør det muligt at arbejde mere fleksibelt med udviklings- og montagearbejdet på de indre linjer.

– Det er en stor fornøjelse at samarbejde med Soft & Teknik. Vi har haft en meget positiv dialog om deres interne kørselsbehov og de har været meget åbne over for forskellige muligheder. Der er en fantastisk god energi omkring virksomheden og som nordjyde er jeg stolt af at kunne bidrage med en Linde-løsning til en toneangivende virksomhed i Frederikshavn, udtaler distriktschef Bo Lindegaard fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?