Luk
Case N.C. Nielsen har leveret en fabriksny Linde H30D/1202 gaffeltruck til Skave Nedbrydning, der er vidt berømt for at handle med genbrugsmaterialer. Linde-trucken er en hjørnesten i den driftige virksomhed i Skave og anskaffet som et led i et fremtidigt generationsskifte, hvor ejerne Lisbeth og Steen Madsen med tiden vil overlade virksomheden til to sønner.

Skave Nedbrydning nedbryder kun sjældent bygninger. I dag handles der i stedet med alverdens genbrugsmaterialer til både håndværkere, gør-det-selv folk, designere, arkitekter og alle mulige andre mennesker, der har brug for særlige byggematerialer, som ikke findes andre steder. Stilen er jysk, jordnær og der er god plads til trailere ved ankomstområdet.

 

Kører med genbrugsguld

Den nye Linde H30D/1202 er håndplukket til at håndtere byggematerialer fra virksomheden, der dækker seks tønder land i udkanten af Skave. Her fragter Linde-trucken og tre andre Linde-truck genbrugsmaterialer i en lind strøm ud til de ventende kunder. De mange varer er oplagret i store lagerhaller og resten er placeret under åben himmel med smalle køreveje imellem materialerne.

– Vi har kørt Linde i al den tid, jeg kan huske. Der er aldrig bøvl med en Linde og skulle der komme en mislyd, så er der altid en servicetekniker i nærheden. Vi har valgt at købe Linde, da det er billigst i længden og da vi gerne vil have en driftssikker truckflåde, når vores sønner engang skal overtage virksomheden. Den nye Linde-truck er en investering i fremtiden, fortæller Steen Madsen fra Skave Nedbrydning.

Præcisionsarbejde på pladsen

Linde-trucken hos Skave Nedbrydning er en vaskeægte allround truck, der klarer alle interne transportopgaver – og det kræver stor manøvredygtighed, præcision og akkuratesse at køre rundt på arealerne. Trucken bruges ved af- og pålæsning af lastbiler, stabling i pallereoler og som en helt uundværlig transportør, når der skal fragtes tunge og besværlige byggematerialer fra oplagringsplads til kundeområde.

– Jeg vil gerne fremhæve truckens hydrauliske vægt, så vi lynhurtigt kan veje materialet på gaflerne, så kunden ved præcist hvor meget der kan være i bil eller på trailer. Udover de normale opgaver bruger vi trucken som fejemaskine, da vi kan påmontere en to meter bred sweeper og rengøre vores kørearealer. Personligt er jeg også vild med lyden af Deutz dieselmotoren, der lyder som sød musik i mine ører, fortæller Steen Madsen fra Skave Nedbrydning.

Skave Nedbrydning er en familievirksomhed, der oprindeligt blev grundlagt i 1960’erne. Steen Madsen er søn af grundlæggeren Svend-Åge Madsen, og sammen med hustruen Lisbeth overtog de virksomheden i 1998. To af de tre sønner, nemlig Anders og Kristoffer, er nu gået ind i firmaet og på sigt skal de videreføre virksomheden. Hos N.C. Nielsen i Balling er der stor tilfredshed over samarbejdet med Skave Nedbrydning og en god loyal kunde, som har foretaget et køb på baggrund af tidligere Linde-erfaringer:

– Vi vil gerne handle med vores kunder mere end én gang. Vi glæder os meget over, at Skave Nedbrydning har fået endnu en Linde-truck, der matcher deres behov. De har travlt på hverdage, så faktisk var de her i Balling en søndag eftermiddag, hvor vi viste dem nogle forskellige modeller. Vi fandt frem til den nye Linde H30D/1202 gaffeltruck, der blev tilpasset med ekstraudstyr og leveret i Skave på kort tid, udtaler distriktschef Simon Dige Søndergaard fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?