Vores næste auktion starter tirsdag den 24. septmber og slutter torsdag den 26. september 2024. Læs mere her
Belysning af ethvert arbejdsområde gør automatisk lasthåndteringen mere effektivt og sikker. Formlen er helt enkel: bedre synlighed giver øget sikkerhed og dermed færre skader på reoler, udstyr, paller og produkter. Uanset hvilken branche eller hvilket slags gods, der skal flyttes. Et oplyst arbejdsområde giver naturligvis også en ekstra tryghed for operatører, medarbejdere og gæster på lageret.
Med nyheden Linde VertiLight er det muligt at bade højreoler i behageligt arbejdslys. På truckens mast monteres en individuelt tilpasset LED-belysning i halvcirkelform, der giver et optimalt lys på arbejdsområdet fra gulv til maksimal løftehøjde. Den brede, ensartede og blændfri belysning ved 6.500 Kelvin minder mest af alt om almindeligt dagslys og trætter dermed ikke øjnene hos truckføreren.
Med nyheden Linde LED Stripes kan der nu monteres synlige LED-lysstriber på gaffeltruckens kabine, der udsender et markant hvidt lys i fremadgående retning og et markant rødt lys i bagudgående retning. Over for fodgængere og andre truckførere på vej indikerer LED-lyset kørselsretningen på den aktuelle truck – uden at blænde operatøren selv. De højintensive LED’ere udsender et lys, der opfattes som særligt naturligt (5.700 Kelvin).
– Linde har gjort det igen og lagt yderligere lag på den samlede sikkerhed. De nye former for lys skal ses som et supplement til Lindes øvrige arbejdslys på maskinerne og et par attraktive muligheder for at forbedre sikkerheden yderligere. Vi kan nu tilbyde en bredere vifte inden for belysning af såvel nærbelysning og fjernbelysning, der også fungerer på udendørsområder, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.
Udover de to Linde-nyheder kan N.C. Nielsen faktisk også tilbyde en tredje sikkerhedsforanstaltning. Der er tale om det såkaldte Warning Sign Spot, som er en reflekterende advarselstrekant med en afbilledet gaffeltruck. Det synlige mærkat, der minder om et trafikskilt, kan monteres på lagergulve og kørearealer, hvor der er størst risiko for påkørsel.