Den første auktion i 2025 starter tirsdag den 21. januar og slutter torsdag den 23. januar 2025. Læs mere her
Traditionen tro deltager N.C. Nielsen også i denne transportmesse, der foregår ved motorvejen ved Ejby, og på stand nr. 85 fremviser N.C. Nielsen et skarpt udvalg af fabriksnye Linde- og Terberg-maskiner.
N.C. Nielsen stiller op blandt 150 andre udstillere på Vestfyn Trækker 2018. Messearealet er i år blevet optimeret, så der er blevet plads til flere udstillere på de 50.000 kvm messeareal. Udover produktpræsentationer kårer messen også fire danmarksmestre i forskellige kategorier – og verdens bedste kranfører skal forsvare sin eksisterende titel.
For N.C. Nielsen trækker det også op til et par spændende forårsdage, hvor de besøgende kan opleve et bredt udvalg af Linde el-truck, palleløftere og dobbeltstablere samt den nyeste version
af en Terberg RT-terminaltraktor. Salgsdirektør Allan Christensen ser frem til en spændende fagmesse med forhåbentligt mange besøgende på N.C. Nielsen-standen:
– Der er altid en god energi på Vestfyn Trækker. Vi glæder os meget til at stille op på messen. Vi kommer i nærkontakt med de mange besøgende, andre udstillere og får en god fornemmelse af, hvad der foregår i transport- og logistikbranchen. Vi bruger messen som et godt udstillingsvindue og en profilering af de mange logistikløsninger, som N.C. Nielsen har at byde på.
N.C. Nielsen udstiller på stand nr. 85 på Vestfyn Trækker 2018 og alle er velkomne på standen.