Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
  • Beskrivelse

    Lindes V10 vertikale plukketruck er designet til plukkeopgaver på første og andet niveau samt til lejlighedsvist arbejde i en højde på op til 6,35 m. Førerhuset og betjeningselementerne opfylder alle de ergonomiske krav til ubesværet arbejde. Trucken fås med en walk-on-læsseplatform og hjælpeløftefunktion. Forskellige løftemotorer og chassis-, førerhus- og mastvarianter kan konfigureres med stort set alle kombinationer. Udstyret kan derfor tilpasses til individuelle ønsker og opnå en høj plukkefrekvens. Det kan bruges med mekanisk eller induktiv føring - i alle tilfælde med en maksimal belastning på 1000 kg.

  • Sikkerhed

    Føreren skal røre to håndsensorer samt dødemandskontakten for at kunne køre trucken. Derved undgås forkert brug og driftsfejl. Med en højde på ståplatformen på mere end 1,20 meter skal de elektrisk overvågede sideafskærmninger lukkes, før trucken kan betjenes. Når førerhuset er hævet og ved kørsel rundt i kurver, sænker trucken automatisk hastigheden. Afhængig af løftehøjden og styrevinklen justerer assistsystemet Linde System Control (LSC) (ekstraudstyr) hastigheden - automatisk og fuldstændig variabelt.

    • Trepunktsbetjening
    • Automatisk nedsættelse af hastigheden ved kørsel i kurver og med hævet førerhus
    • Godt udsyn fra den store mastebredde
    • Elektrisk overvågede siderum

  • Ergonomi

    Takket være den enkle og ergonomiske styring kan føreren betjene V10 nøjagtigt og ubesværet. Førerhuset byder også på rigeligt med plads til plukkeproceduren. Det er fjederbelastet og beskytter føreren mod stød. Den lave adgang belaster ikke føreren ved hyppig ind- og udstigning. På modellen med tillægsløft gør det lave gelænder på gaflerne førerens bevægelser mellem reol og palle nemmere. Forskellige opbevaringsrum og beslag til udstyr som radio, ventilatorer, dataterminaler og varescannere, spejle og lys understøtter førerens arbejde.

    • Rummeligt førerhus
    • Lav adgangshøjde og lavt gelænder
    • Fjederbelastet førerhus
    • Ergonomisk styring

  • Håndtering

    V10 plukketrucken har kraftige trefasede motorer til høje løft og høje kørehastigheder. Desuden kan truckene køre og løfte samtidig. På den måde kan føreren nå den ønskede hylde på den kortest mulige tid via den hurtigste rute. Begge truckens basisvarianter kan individuelt konfigureres til at passe til alle anvendelser med en walk-on-ståplatform eller tillægsløft samt et stort udvalg af kabiner, chassis- og mastvarianter. Sammen med den ergonomiske betjening muliggør dette en høj produktivitetsgrad. Økonomiske elmotorer og regenerering ved bremsning forbedrer omkostningseffektiviteten.

    • Simultan kørsel og løft
    • Høje løfte- og kørehastigheder
    • Individuelt udstyr
    • Energigenvinding

  • Ekstraudstyr

    Akustisk signal
    Signalet kan høres, når plukketrucken bevæger sig, og advarer fodgængere og andre køretøjer.

    Alarm
    Trucken kan indstilles til at overvåge forskellige sensorer via kontrolpanelet, sideafskærmningerne og dødemandskontakten og kan give et akustisk advarselssignal, hvis signalerne angiver betjeningsfejl.

    Kontrolpanel
    Kontrolpanelet kan enten monteres så det vender mod gaflerne eller på begge sider af masten. Kontrolpanelet på masten følger samme styrelogik som panelet mod gafler.

    Beslag til udstyr
    Beslag til montering af terminaler, scannere, clipboards, skriveunderlag andet kan monteres. Beslagene kan monteres på venstre og højre side af masten samt på beskyttelsestaget, der vender mod gaflerne.

    Linde BlueSpot™
    Linde BlueSpot™ forbedrer sikkerheden under drift, da LED-lyset gør gaffeltrucken lydløst synlig i begge køreretninger.

    Ergonomisk polstring
    Den ergonomisk designede polstring "Lean-on Ergoroll" har tre justeringspositioner og bruges, når trucken betjenes fra siden mod gaflerne. Føreren kan hvile op mod den under kørslen.

    Induktiv føring
    Truckene har sensorer, der registrerer trådstyringen i gulvet og gør det muligt for trucken at styre sikkert i gangen.

    Linde System Control (LSC)
    Systemet giver en optimeret arbejdscyklus og øget sikkerhed ved variabel justering af truckens hastighed afhængig af styrevinkel og løftehøjde.

    Krybekontakt til gående fører
    Der er trykknapper på løftemasten på begge sider af trucken. Med dem kan føreren betjene plukketrucken udefra, mens han går ved siden af.

    Afskærmninger på førerplatformen
    Hvis føreren læner sig op ad afskærmningen, folder den ud til siden. Derved kan han bedre nå reolerne, og plukningen gøres nemmere.

    Klargøring til montering af radio
    Trucken er udstyret med en 12V-/50W-forbindelse samt højttalere og en antenne i førerhuset.

    Spejlmodul
    Udstyrspakken indeholder et stort bakspejl samt arbejdslys i siden til at oplyse arbejdsområdet ved reolerne. Pakken kan suppleres med et ventilatorsystem, der afkøler føreren ved arbejde højt oppe under loftet i varmt vejr.

Download salgsmateriale

Bestil salgsmateriale

Udfyld formularen herunder og vi sender dig salgsmateriale på de ønskede maskiner.