Luk
Case Helsingborg Havn har bestilt elektriske YT203-EV terminaltraktorer fra Terberg. Firmaet er både havneoperatør og stevedoring-virksomhed og er den næststørste containerhavn i Sverige. Virksomheden stræber efter at skabe den mest miljøvenlige havn i Skandinavien med disse nye køretøjer.

Helsingborg kommune, der ejer havnen, har besluttet, at alt udstyr i havnen ikke må have nogle udledninger af CO2 og NOx i 2024. Bart Steijaert, CEO, Helsingborg Havn AB fortæller: "Vores strategi er at være den mest miljøvenlige havn i Skandinavien inden 2024." Købet af de elektriske Terberg terminaltraktorer er den første investering i realiseringen af dette mål. Han tilføjede: "Terberg er de første der kan levere elektriske terminaltraktorer, og deres udstyr er særdeles pålideligt. Vi ved, det fungerer, og servicen er rigtig god."

 

Betydelige besparelser

De nye YT203-EV køretøjer skal køre 24/7 i mindst 10 år. Steijaert forventer, at de første meromkostninger ved de elektriske køretøjer vil være indtjent i løbet af den periode. "Besparelserne på vedligeholdelse og diesel gør investeringsafkastet favorabelt."

 

Tilstrækkelig batterikapacitet

De fire identiske traktorer skal bruges i containerterminalen, logistikparken og til transport mellem de to steder. På grund af driftsintensiteten har Helsingborg Havn valgt batteripakken med den højeste kapacitet til traktorerne, 222 kWh. Elektricitetsselskabet Öresunds Kraft AB, som ligger på nabogrunden, garanterer leveringen af bæredygtig elektricitet.

 

Investering og omskoling

Helsingborg Havn bestilte de nye Terberg terminaltraktorer fra N.C. Nielsen. De første Terberg YT203-EV er netop blevet leveret, og personalet på Helsingborg Havn har fået omskolingskurser, fra diesel til elektricitet, og der er købt nye vedligeholdelsesværktøjer.

I slutningen af 2024 vil alle eksisterende diesel Terberg terminaltraktorer være blevet erstattet af den nye generation af elektriske Terberg terminaltraktorer.

Læs mere om Terberg YT EV

Vil du vide mere?