Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
Pressemeddelelse Forventningens glæde er den største af alle og ifølge N.C. Nielsen kan man forvente noget ekstraordinært, når Linde-nyhederne dukker op i begyndelsen af 2024. Vi kan se frem til et væld af teknologiske nyheder, der kan forfine den interne logistik og gøre livet lettere for medarbejdere, der bruger teknologien i hverdagen.

Som full-line leverandør præsenterer N.C. Nielsen én samlet Linde-løsning og et konkurrencedygtigt værditilbud, der bygger på teknologisk udviklingsarbejde, rådgivning om sikkerhed, energioptimering, flådestyring, finansiering og servicekvalitet. Kort sagt: Et 360 graders perspektiv på alle kunders logistikudfordringer.

Intelligent logistik er nøgleordet hos Linde, der gerne udfordrer vanetænkningen og udvikler teknologiske nyheder på et videnskabeligt og behovsorienteret grundlag. I over 50 år har parløbet mellem N.C. Nielsen og Linde ført til tusindvis af lagerløsninger, der bygger på en solid viden, mange personlige relationer og et vedholdende udviklingsarbejde.

– Den kommende tid byder på et væld af Linde-nyheder, som vil løfte den teknologiske overligger. Vi kan se frem til et 2024, hvor den interne logistik skal bidrage endnu mere til præcision, effektivitet, sikkerhed og arbejdsglæde for medarbejderne. Linde kommer med det hele, forenkler de komplicerede processer og skaber i sidste ende også attraktive arbejdspladser, udtaler salgschef Jesper Bech fra N.C. Nielsen.

 

Linde-nyheder i startblokken

I begyndelsen af det nye år præsenterer Linde en række produktnyheder til lagerteknik: To Linde D12 dobbeltstablere, to Linde T20 palleløftere, en serie af Linde L14-16 stablere og en Linde T16 palleløfter. Netop disse Linde-modeller er i forvejen et populært valg til intern logistik og alle produktvarianter har fået nyt design, nye sikkerhedsfeatures, ny ergonomi og nye intelligente funktioner.

Beskyttet platform

Til SP-modellerne, hvor føreren står på maskinen under kørslen, har Linde udviklet en helt unik og beskyttet platform. En robust skærm i hoftehøjde, et sikret område inden for maskinens ydre konturer og en stærk affjedring giver en sikker køreoplevelse. Føreren kan læne sig op ad et polstret ryglæn, som er designet, så man står i en 45 graders vinkel i forhold til kørselsretningen. Det giver overblik over arbejdsområdet, uden at føreren skal vride i nakke eller ryg.

Fart på logistikken

Med undtagelse af Linde T16P til gående fører har alle nye Linde-modeller fået øget hastigheden, så de fleste modeller kan køre op til 14 km/t. Maksimal hastighed er ikke en fordel i alle situationer, men fx over større afstande kan den ekstra fart spare værdifulde minutter. Samtidig byder de nye maskiner også på en øget løftehastighed i pallehåndteringen.


Linde Curve Assist

Det, der tidligere var ekstraudstyr, er i dag standard på mange Linde-modeller. På de nye maskiner er Linde Curve Assist-systemet blevet standard på alle maskiner, så de automatisk sænker hastigheden ved kørsel i kurver og sving. Funktionen er et udtryk for Lindes vision om nul ulykker og må forventes at give en mere sikker kørsel på arbejdspladserne.

Fodsensor til sikkerhed

Fødderne er i høj grad en akilleshæl, når det gælder arbejdssikkerhed på et lager. Denne indsigt har fået Linde til at udvikle en fodsensor med navn Linde Feet Detection, der registrerer, når føreren (og dermed fødderne) forlader ståplatformen. Som følge heraf mindskes kørehastigheden med det samme og maskinen bringes automatisk til standsning.

Hill-holder til stigninger

De fleste kender sikkert ubehaget ved at trille en smule baglæns på en stigning, når man skal starte et køretøj for at komme fremad og opad. For at forhindre dette og give mere sikkerhed er størsteparten af de nye Linde-modeller forsynet med Hill-holder funktion, så de ikke ruller tilbage ved start på en bakke.

Vil du vide mere?