Vores næste auktion starter tirsdag den 23. april og slutter torsdag den 25. april 2024. Læs mere her

Luk
Pressemeddelelse N.C. Nielsen præsenterer nu de nye Linde X20-X35 el-truck, der tager kampen op mod de konventionelle gas- og dieseltruck med løftekapaciteter mellem 2,0 og 3,5 ton. Linde har udviklet morgendagens robuste el-truck, der er på hjemmebane i udendørsmiljøet og som møder de stærkt stigende krav om bæredygtige, komfortable og produktive truckløsninger.

Flere og flere N.C. Nielsen-kunder ønsker sig eldrevne, bæredygtige og klimaneutrale maskiner til kørsel under åben himmel. Udfordringen har været, om el-truck kunne præstere det samme i det fri som gastruck og dieseltruck. Det er ikke en udfordring længere. Linde X20-X35 er udviklet til at imødekomme alle krav til ydeevne, robusthed, sikkerhed, køreegenskaber og nul-emission.
 

Innovativ teknologi

For Linde har det ikke blot handlet om at øge effekten. Linde 1252X er skabt på en ny teknologisk platform, hvor tusindvis af komponenter er blevet redesignet og forenklet, så truckserien fremstår som en helt ny og usammenlignelig trucktype. I tråd med denne grundlæggende idé er Linde 1252X-truck blevet et innovativt eksempel på tysk ingeniørkunst, hvor det er allerbedst.

 – Det er faktisk tale om en revolutionerende teknologi på truckmarkedet. Det er et meget stort skifte for både Linde og for branchen som helhed. Altså at nedbryde kategorierne og tænke i nye teknologiske baner, der mere handler om grøn omstilling, energioptimering, digitalisering, produktivitet og førerkomfort frem for selve energikilden, udtaler Lars Westmark, der er Country Manager for Linde hos N.C. Nielsen.

Koden er knækket

Med Linde 1252X (og de øvrige Linde 12xx-serier) er det lykkedes at knække koden til fremtidens modvægtstruck og møde markedets komplekse behov for optimerede gaffeltruck. Modelserien Linde X20-X35 repræsenterer den nye markedslogik med særdeles robuste maskiner til tungere godshåndtering i udendørsmiljøet inden for en lang række brancher.

De nye Linde el-truck er bygget fra bunden. De tyske ingeniører har eksempelvis udviklet en helt ny foraksel med to indbyggede motorer, der har fået integreret elastomer-beklædte ringe i konstruktionen, så også denne del kan afbøde vibrationer fra køreunderlaget. Alene denne nye foraksel har medført en 15% højere ydeevne end ved konventionelle el-truck med samme kapacitet.

Stærke køreegenskaber

Et nydesignet chassis (i flere varianter) giver et lavt tyngdepunkt og sammen med en lang akselafstand og specialudviklede dæk har en Linde 1252X-truck altid et sikkert vejgreb under kørslen. Med forskellige assistsystemer og ekstraudstyr er det derudover muligt at løfte den samlede køreoplevelse yderligere og gøre hverdagens godshåndtering nemmere.
 

Ren robusthed

Linde 1252X er bygget til at blive brugt, og med selv ekstreme præstationer for øje. Alle komponenter er udviklet i de mest holdbare materialer, og trucken kan regulere sin egen sundhedstilstand med relevante køredata og et intelligent kølesystem, der sikrer rette temperatur samt hermetisk lukkede systemer, der tåler støv, snavs og anden udefrakommende forurening.

Lithium-ION batterier

En ydelse i særklasse kræver et energisystem i særklasse. De nye Linde el-truck er derfor udstyrede med et højtydende Lithium-ION batteri. De har en høj energieffektivitet, en kort opladningscyklus og kan mellemlade effektivt i pauser og endt arbejdstid.

Vil du vide mere?