Luk
N.C. Nielsen har udviklet fremtidens Lithium-ION batterier, og er nu klar med 2. generation af sine egenudviklede Lithium-ION batterier. Efter fem års egenproduktion og mere end 5.000 leverede batterier til kunderne har N.C. Nielsen taget et teknologisk tigerspring og udviklet en helt ny type Lithium-ION batterier, der flytter grænserne for kapacitet, ydeevne, levetid, temperaturfølsomhed og bæredygtighed.

Vælg N.C. Nielsen Lithium-ION batterier fordi: 

  • Mindsker driftsomkostningerne betragteligt
  • Attraktiv tilbagebetalingstid
  • Markant kortere ladetid, mellemladning er også muligt
  • Kraftig kapacitetsforøgelse indenfor samme fysiske størrelse på batteriet
  • Kan arbejde i miljøer fra -30 til +60 graders C
  • Ingen vedligeholdelse
  • Nem håndtering efter "plug and play'' -tanken
  • Indbygget, forbedret BMS (Battery Management System) til sikring og kontrol af batteriets drift
  • 7 års garanti og seks gange flere lade-cyklusser
  • Fordobling af antallet af lade-cyklusser, inden batteriet når 80% af den oprindelige kapacitet og mulighed for kortlægning af ladecyklus
  • Nedsætter CO2-udledningen med mere end 38% i forhold til blybatterier

Fordoblet kapacitet

De hidtidige Lithium-ION batterier har en batterikapacitet på min. 80% efter 3.000-3.500 lade-cyklusser. Dette er blevet væsentligt forbedret, da N.C. Nielsen med den nye teknologi har øget antallet af lade-cyklusser til 6.000-7.000.
 

Tåler store temperaturudsving

Tidligere kunne et Lithium-ION batteri fra N.C. Nielsen arbejde i områder med temperaturer på mellem -20 til +45 grader C. Også på dette område er der sket en væsentlig forbedring. De nye batterier kan uden problemer arbejde i miljøer fra -30 til +60 graders C, hvilket betyder at battericellerne fremover kan bruges i mange flere typer industrier og brancher.

 

Tjen penge på batterierne

De forretningsmæssige fordele ved vores Lithium-ION batterier kan naturligvis udtrykkes i tal. Vi arbejder løbende med at mindske virksomhedernes omkostninger på alle parametre. Her kommer fremtidens batterier ind i billedet som en yderligere omkostningsbesparelse – leveret direkte til kunden uden fordyrende mellemled. Levetiden på et Lithium-ION batteri op til seks gange længere end et konventionelt batteri. Den lange levetid gør batteriet attraktivt ved beregninger af omkostningerne, hvor det slår alle andre teknologier af banen og leverer et overbevisende input til beslutningsprocessen. Lithium-ION teknologien er nået til et udviklingstrin, hvor anskaffelsespris, levetid og driftsomkostninger er optimeret til gavn for virksomhedens samlede omkostningsniveau.
 

Leasing af Lithium-ION batterier

Som en ekstra service tilbyder N.C. Nielsen at virksomhedens kunder kan leje eller lease Lithium-ION batterier. Det betyder, at virksomhederne kan vælge en mere økonomisk fleksibel løsning, som ikke kræver kapitalbinding, og som ovenikøbet forbedrer deres grønne regnskab.

Priseksempel:

Batterier:  Lader: 60 mdr. 72 mdr. 84 mdr.
NCN 24/105 side 24/50 803 kr. 683 kr. 596 kr.
NCN 48/410 48/120 1703 kr. 1447 kr. 1264 kr.
NCN 80/560 80/240 3995 kr. 3393 kr. 2965 kr.

 

Kom på den sikre side

De nye batterier bliver tilpasset til det respektive produkt, som herefter kan fungere mere kosteffektiv end tidligere. Hos N.C. Nielsen fremstiller vi skræddersyede Lithium-ION batterier til alle truckmærker, fra 12 volt og opad - og mellem 150-1.240 ampere. Alle batterier har indbygget et avanceret BMS-sikkerhedssystem, der beskytter cellerne i opladnings- og afladningsfasen – og desuden sikrer den optimale effekt af batteriet.
 

Klar til spidsbelastning

På de tidligere versioner af Lithium-ION batterierne har man kunnet lave spidsbelastninger, der svarer til C1 i 10 sekunder. På den nye generation Lithium-ION batterier kan man problemfrit lave en spidsbelastning, der svarer til C2 i 60 sekunder. Det betyder, at man kan bruge maskinen mere intensivt og udnytte kapaciteten bedre. Populært sagt kan man trække dobbelt så mange ampere ud af maskinen i seks gange så lang tid som tidligere.
 

Grøn teknologi betaler sig

Med den nye generation af Lithium-ION batterier sætter N.C. Nielsen samtidig et grønt aftryk til eftertiden. Som andre ansvarlige virksomheder har vi fokus på grøn teknologi, når denne giver forretningsmæssig fornuft og hjælper med at mindske den samlede påvirkning af miljøet. Vi tager et grønt "løft" ad gangen og udvikler miljøvenlige og bæredygtige løsninger.

Fordelene ved Lithium-ION batterierne er åbenlyse. De indeholder ikke skadelige tungmetaller. De udnytter energien langt mere effektivt. De fylder mindre i sig selv- og sidst men ikke mindst kan skaffes mere miljøvenligt bort end konventionelle batterier.
 

Overvåg dit batteri 24/7

N.C. Nielsen har udviklet et nyt BMS-system (Battery Management System), der giver meget præcise oplysninger om batteriets ladeog sundhedstilstand. Data kan udlæses og analyseres, så man i endnu højere grad kan hjælpe kunden med at optimere batteriets drift. Samtidig er der opnået en stærkt forbedret balancering, så kapaciteten udnyttes og levetiden forlænges. Hidtil har det været nødvendigt, at Lithium-ION batteriet minimum en gang ugentligt blev 100 % opladet, da batteriet lavede balancering som afslutning på en fuld ladning, men i dag foregår balanceringen ved opstart af ladning - også ved mellemladning. Så er batteriet altid på det højeste niveau og yder maksimalt.
 

På tværs af alle brancher

Vi er leveringsdygtige af Lithium-ION batterier til mange typer af batteriafhængige produkter: 
Yatcher og industriskibe, golf- og hotelbiler, park- og havemaskiner, vindmøller, nødstrømsanlæg og gaffeltrucks - blot for at nævne nogle.
 

Tag stikket hjem

Kontakt N.C. Nielsen på 99 83 83 83 eller mail info@nc-nielsen.dk allerede i dag og hør nærmere om de forretningsmæssige fordele ved Lithium-ION teknologien. Aftal gerne et konkret præsentationsmøde, hvor vi kommer og viser teknologien frem ...

Vil du vide mere?