Luk
  • Beskrivelse

    NETVÆRK OG NEM AT SERVICERE FOR MAKSIMAL EFFEKTIVITET

    H20-H35 diesel- og gastruck er kraftig, nem at betjene, robust, kræver meget lidt vedligeholdelse og er en utrolig alsidig maskine. Løftekapaciteterne på mellem 2.000 og 3.500 kg. er særdeles velegnede til flerholdsskift og opgaver i hårde miljøer. Hydrostatisk transmission, 2-pedalsystem, Linde Load Control og optimalt udsyn sikrer præcis samarbejde mellem menneske og maskine. Designdetaljer kombineret med intelligente assist-systemer garanterer det højeste sikkerhedsniveau. Data fra Linde H20-H35 kan integreres i f.eks. flådestyringssystemer enten via trådløs dataoverførsel eller WiFi. Trucken lever naturligvis op til de seneste regler om udstødningsemissioner, EU 5 (2016/1627), og dens værdier ligger endda betragteligt under de maksimale emissioner.

    SE MEGET MERE OM DEN NYE H20-35/1202-SERIE

  • Sikkerhed

    Smalle og asymmetriske masteprofiler, slanke A-stolper, en rummelig og godt belyst førerplads og den sænkede frontplade sikrer et enestående udsyn. Taget er udstyret med særligt smalle tværafstivere eller armeret glastag (ekstraudstyr) for at sikre et godt udsyn opad. Truckens lave tyngdepunkt og en højt placeret styreaksel, sikrer god stabilitet ved kørsel i kurver. Linde Curve Assist er monteret som en standardsikkerhedsfunktion og yder støtte ved kørsel rundt i kurver, mens Linde Load Assist reducerer risikoen for køre- eller håndteringsuheld. Truckene kan også monteres med LED-strips, Linde VertiLight, Linde TruckSpot og Linde BlueSpot™ samt advarselsløsninger samt assist-systemerne Linde Safety Pilot og Linde Safety Guard.

    • Enestående udsyn til last og omgivelser
    • Linde Curve Assist nedsætter hastigheden ved kørsel i kurver
    • Lasten løftes sikkert med Linde Load Assist
    • Flere lys- og advarselsløsninger (ekstraudstyr)
    • Ergonomi

  • Ergonomi

    Alle betjeningselementer og -greb er ergonomisk og intuitivt placerede på Linde H20-H35. Rattet, 2-pedal systemet og joystick til Linde Load Control, som er integreret i armlænet, kan betjenes med minimale bevægelser. For at beskytte føreren mod stød og vibrationer er akslerne samt masten adskilt fra sikkerhedsbøjle og chassis med gummilejer. Et stort udvalg af ergonomiske sæder er tilgængelige til aktiv beskyttelse af føreren. Funktioner som luftaffjedring, lændestøtte, sædevarme og sædeventilation giver ekstra komfort. Det 3,5”-display giver føreren hurtigt overblik over vigtige oplysninger om trucken.

    • Intuitiv betjening under stressfrit arbejde
    • Adskilt arbejdsstation for at beskytte føreren mod vibrationer
    • Optimal komfort takket være et bredt udvalg af sædevarianter
    • Standard 3,5”-display

  • Håndtering

    Kombinationen af den hydrostatiske transmission, motorerne, betjeningselementerne, det ergonomiske design og det optimerede udsyn hele vejen rundt sikrer produktiv lasthåndtering. 2-pedal systemet og joysticket til Linde Load Control giver præcis styring af al kørsel og mastens bevægelser. Der er også muligt for at koble de programmerbare knapper i armlænet til hyppigt anvendte funktioner. Mastprofilernes konstruktion og de topmonterede tiltcylindre sikrer vridningsstabiliteten og høje restkapaciteter ved store løftehøjder. Linde hydrostatisk transmission og motoren minimerer brændstofforbruget og servicebehov og øger derved drifttiden og reducerer samtidigt driftsomkostningerne.

    • Præcis styring af hydrauliske funktioner med Linde Load Control
    • 2-pedal system til hurtigt bak
    • Høje restkapaciteter takket være de topmonterede tiltcylindre
    • Individuelt programmerbare multifunktionsknapper (ekstraudstyr)

  • Service

    Den robuste konstruktion af Linde H20-H35 diesel- og gastruck samt slitage- og vedligeholdelsesfrie komponenter som for eksempel det hydrostatiske system og tiltcylindrene (som ikke skal smøres), sikrer høj driftsikkerhed. Indsugningsfiltret til hydraulikolie og kølevæskepumpen skal slet ikke udskiftes, og hydraulikolien skal først skiftes efter 6000 driftstimer. Den kraftige og robuste motor har vedligeholdelsesfrie cylindriske tandhjul, så det er ikke nødvendigt at udskifte tandremmen. Linde Engine Protection System (LEPS) giver ekstra beskyttelse mod skader. Det gør Truck Health Monitoring-sensorerne også især ved ekstreme udendørstemperaturer. Motorens tværgående ophæng betyder, at vedligeholdelseslugerne er ekstra store, så komponenter, der kan få behov for vedligehold, nemt kan tilgås og udskiftes.

    • Robust konstruktion
    • Lange serviceintervaller takket være slidstærke vedligeholdelsesfri komponenter
    • Hydraulikolieskift først efter 6000 driftstimer
    • Linde Engine Protection System (LEPS) beskytter mod motorskader
    • Service gøres nemt takket være de store luger

  • Lysoptioner

    "Udforsk vores interaktive platform for at opdage de forskellige Linde Lysoptioner, som bl.a. passer til Linde H20-35 gas/dieseltrucken.

    Prøv det her

Download salgsmateriale

Bestil salgsmateriale

Udfyld formularen herunder og vi sender dig salgsmateriale på de ønskede maskiner.

Vil du vide mere?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige måde at løse dine logistikopgaver på